tirsdag den 16. december 2008

tirsdag den 9. december 2008

Brev med spørgsmål til rollespil på Sommerkirke 09

Hejsa
Vi er en familie som overvejer at melde os til sommerlejeren, afhængig af hvad programmet bliver. Mine drenge elsker rollespil og spørger om der er med rollespilsudstyr eller det er noget helt andet?
Tak for jeres mail. Jeg synes bestemt, I skal melde jer til sommerkirke2009. Torsdag - fredag står i rollespillets tegn, torsdag bygger vi kulisserne op, fredag går det løs. Rammen er England i 1700-tallet med kongen og kirken, borgerskabet, en stor arbejderklasse og en tiltagende antal bøller eller mobgangs. Vi er tidsmæssigt forbi Robin Hood og Braveheart, og er mere på linje med Les Miserables og Amazing Grace. I denne periode af Englands historie vokser en ung knægt op på præstegården i Epworth. Det er ham, som rollespillet handler om. Han bliver præst, ligesom sin far, men ingen almindelig præst. Det er ikke borgerskabet og kongehusets magt eller pomp og pragt, der interesserer ham, men derimod det almindelige medmenneske. Han har en forestilling om, at kristendommen har lullet folk i søvn og givet folk en falsk følelse af ophøjethed og selvtilstrækkelighed - gjort dem storsnudede. Men Gud gør ikke folk selvtilstrækkelige eller storsnudede. Tværtimod. Derfor gav John Wesley sig til at prædike for kulminearbejdere og andre jævne folk. Ofte blev det til ballade - han var jo præst og repræsenterede borgerskabet - men hurtigt fandt folk ud af, at John Wesley mente næstekærligheden alvorligt. Hans kristendom var anderledes. Gud var ikke en vred eller snobbet, men nådig og barmhjertig. Og det blev startskuddet til Englands største vækkelse, en blanding af opvågning og reformation, og det blev startskuddet til metodistkirken. Det er for at genoplive denne historie og trænge tilbage til den kristendomsforståelse, som tændte de første metodister, at vi laver rollespillet. - Og selvfølgelig også for at lege og hygge os.Har jeres drenge lyst til at være med, finder vi garanteret et par spændende roller til dem. Der er stadig brug for både søde skoledrenge og slemme bøller.
Bedste hilsner Carsten Morsbøl fra programudvalget