fredag den 15. maj 2009

Programmet er klar

Så er det detaljerede program med tre spor klar - se her og vælg imellem seriøse diskussioner om fortid og fremtid eller tag en tur i hoppeborgen.

fredag den 13. marts 2009

Jeg skal med!

Emilie Holm fra Århus, 15 år og klar på sommerhygge sammen med vennerne:
"Jeg skal med på sommerkirke 09, fordi det bliver SUPER skønt, fedt, dejligt, sjovt og meget mere. Jeg tror, det bliver rigtig godt, fordi det denne gang ikke bliver en fælleslejr, hvor man kun deltager i én lejr f.eks. spejderlejren eller ungdomslejren. Det bliver nemlig et skønt miks, hvor man kan vælge lige det, der passer bedst til én. OG så selvfølgelig fordi det bliver en uge sammen med mine venner, som jeg altid glæder mig ufattelig meget til at se."

Sommerkirke for én dag

Måske har du ikke ferie hele ugen eller er måske på en anden ferie i nærheden? Så har du mulighed for at være med på Sommerkirke for én dag.
Hvis man ikke overnatter, er prisen for en enkelt dag inklusiv tre måltider:
voksen 275,-
ung 175,-
pensionist 190,-
børn 60,-
Max familiepris 700,-

Tilmelding er nødvendig.

mandag den 16. februar 2009

Maden er med i prisen

Da der har været en del forespørgsler, er det tid til at tydeliggøre, at der er mad med i prisen for Sommerkirke09. Se frem til, hvad køkkenet på Lægården kan fremtrylle af sund og velsmagende mad - de er vant til at være en sund skole!

fredag den 6. februar 2009

Nu med næsten 100 tilmeldte deltagere!

Første tilmeldingsfrist for lejren er nu rundet, og der er snart 100 tilmeldte!
Næste frist for tilmelding er 1. april - der er stadig penge at spare!
Lige nu pusles der med forberedelser alle steder:
Glæd jer til spændende rollespil om metodismens begyndelse i 1700-tallets England.
Glæd jer til hyggelig café med den fede stemning hver aften!
Glæd jer til at vælge mellem 4 slags andagter hver aften!
Og meget andet!

tirsdag den 16. december 2008

tirsdag den 9. december 2008

Brev med spørgsmål til rollespil på Sommerkirke 09

Hejsa
Vi er en familie som overvejer at melde os til sommerlejeren, afhængig af hvad programmet bliver. Mine drenge elsker rollespil og spørger om der er med rollespilsudstyr eller det er noget helt andet?
Tak for jeres mail. Jeg synes bestemt, I skal melde jer til sommerkirke2009. Torsdag - fredag står i rollespillets tegn, torsdag bygger vi kulisserne op, fredag går det løs. Rammen er England i 1700-tallet med kongen og kirken, borgerskabet, en stor arbejderklasse og en tiltagende antal bøller eller mobgangs. Vi er tidsmæssigt forbi Robin Hood og Braveheart, og er mere på linje med Les Miserables og Amazing Grace. I denne periode af Englands historie vokser en ung knægt op på præstegården i Epworth. Det er ham, som rollespillet handler om. Han bliver præst, ligesom sin far, men ingen almindelig præst. Det er ikke borgerskabet og kongehusets magt eller pomp og pragt, der interesserer ham, men derimod det almindelige medmenneske. Han har en forestilling om, at kristendommen har lullet folk i søvn og givet folk en falsk følelse af ophøjethed og selvtilstrækkelighed - gjort dem storsnudede. Men Gud gør ikke folk selvtilstrækkelige eller storsnudede. Tværtimod. Derfor gav John Wesley sig til at prædike for kulminearbejdere og andre jævne folk. Ofte blev det til ballade - han var jo præst og repræsenterede borgerskabet - men hurtigt fandt folk ud af, at John Wesley mente næstekærligheden alvorligt. Hans kristendom var anderledes. Gud var ikke en vred eller snobbet, men nådig og barmhjertig. Og det blev startskuddet til Englands største vækkelse, en blanding af opvågning og reformation, og det blev startskuddet til metodistkirken. Det er for at genoplive denne historie og trænge tilbage til den kristendomsforståelse, som tændte de første metodister, at vi laver rollespillet. - Og selvfølgelig også for at lege og hygge os.Har jeres drenge lyst til at være med, finder vi garanteret et par spændende roller til dem. Der er stadig brug for både søde skoledrenge og slemme bøller.
Bedste hilsner Carsten Morsbøl fra programudvalget